TURVENNER / TALENTBANK

” TURVENNER ” Turvenner er en tjeneste til stor glæde for de mennesker, der er involveret i tjenesten, både dem der ”går tur” og dem der ” gås tur med” Vi har ”turvenner” der hjælper i Mølleparken, Blomstergården, Degneparken og Egebo. Vi har p.t. 6 frivillige, men kan godt bruge flere. Vi har fået tilbagemelding fra personale i Mølleparken, at specielt et par af vores ”turvenner” involverer sig i miljøet og tilbyder også andre tjenester, hvilket de er meget glade for.

(ansvarlig for tjenesten. Britta Palm

I samarbejde med vores plejehjem, har Dianalund Menighedspleje lavet en tjeneste, som vi kalder for:                               ”TURVENNER”

Beboerne på vores plejehjem har brug for at komme lidt udenfor plejehjemmet, og for at møde andre mennesker end personale og familie. Vil du gå en tur med en af beboerne på vores plejehjem? Du bestemmer selv hvor tit! Det kan være en gang om måneden eller en gang om ugen, eller noget helt andet. Det vil være superdejligt, hvis du vil hjælpe med dette.

 Ring til 58 26 33 14 eller mail til palmnielsen@gmail.com

Så kontakter jeg dig for nærmere aftale.

Med venlig hilsen

Britta Palm

Dianalund Menighedspleje

 

Tatentbank?    Hvad mon det betyder?

Ja, lige som i en ”pengebank” er en talentbank et sted med indskydere og lånere. Som indskyder fortæller du mig, hvad du er god til/ hvad du har tid og lyst til at hjælpe andre med. Der er rigtig mange i vores by, der har brug for  hjælp af forskellig slags.

Eksembler på talenter, du kan hjælpe andre med: Slå græs eller rydde sne for en gangbesværet.  Læse avis /breve eller andet for en svagtseende. Snakke og drikke kaffe med en ensom. Bage en kage til et arrangement. Hjælpe ved juleaftenarrangementet i Sognegården. Skifte en pære, når lampen går ud. Ledsage til hospital, kommune eller andre steder.  ….og meget mere. Alle dine talenter kan bruges….også hvis du har nye ideer til vores menighedspleje og kirke.  Send en mail og jeg vil kontakte dig.

Email: mailto:palmnielsen@mail.com